22 november, 2022
Citrontærte med kiksebund
Posted in :
Desserter og andre søde sager on
by :
Maria Tags:
Æggeblommer,
Citron,
Kager,
Kiks,
Kondenseret mælk,
Nemt,
Piskefløde,
Tærter
x |
Forberedelsestid: 1 time |
x |
Ca. 8 stykker |
x |
Samlet tid: 2 timer |
x |
Print opskrift |
Ingredienser
|
Fremgangsmåde
|
Bund
|
250 g. Bastogne-kiks
100 g. smør |
- Tænd ovnen på 170 grader (varmluft) og beklæd bunden af en springform med bagepapir.
- Tag evt. et par Bastogne-kiks fra til pynt.
- Knus Bastogne-kiks fint i en minihakker.
- Smelt smør og rør det sammen med de knuste kiks.
- Pres kikseblandingen ud i bunden af springformen og glat den ud med bagsiden af en ske eller bunden af et glas.
- Bag nederst i ovnen i ca. 15 min og lad den køle helt af efterfølgende.
|
Citroncreme
|
2 citroner
1 dåse kondenseret mælk (sødet)
4 pasteuriserede æggeblommer |
- Skru ovnen ned til 150 grader (varmluft).
- Riv skallen af citroner fint og pres saften.
- Rør kondenseret mælk og æggeblommer sammen med et piskeris.
- Rør efterfølgende citronskal og -saft i mælkeblandingen til det tykner let.
- Fordel citroncremen på den afkølede kiksebund og bag nederst i ovnen i ca. 20 min.
- Lad tærten køle af og sæt den på køl i mindst 2 timer – gerne til næste dag.
|
Topping
|
2½ dl. piskefløde |
- Pisk fløde til skum og fordel over den kolde tærte.
- Knus evt. et par Bastogne-kiks groft og drys over.
|
Tip
- Tag gerne tærten ud af køleskabet 1 time før servering.
Opskriften er med inspiration fra spisbedre.dk.