22 marts, 2016

Sunde Snickers

Comments : 3 Posted in : Desserter og andre søde sager, Snacks on by : Maria Tags: , , , , ,

x Forberedelsestid: 1 time x Ca. 20 barer
x Samlet tid: 2 timer x Print opskrift

Ingredienser

Fremgangsmåde

Bund

250 g. mandler
150 g. rosiner
4 dadler (uden sten)
  1. Blend mandlerne fint og kom dem i en skål.
  2. Blend rosiner og dadler til en ensartet konsistens.
  3. Kom rosinmassen sammen med mandlerne og bland til en sammenhængende masse.
  4. Tryk bunden ud i en firkant på en bageplade med bagepapir, og kom den herefter i køleskabet.
Karamel

16 dadler (uden sten)
2 spsk. kokosolie
1 tsk. vaniljepulver
2 spsk. kogende vand
  1. Blend alle ingredienser til en karamelagtig masse.
  2. Tag bunden ud af køleskabet og smør karamelmassen på.
Topping

80 g. saltede peanuts
150 g. 70 % mørk chokolade
  1. Hak peanuts groft og smelt chokoladen over vandbad.
  2. Kom de hakkede peanuts oven på karamelmassen og tryk dem lidt ned.
  3. Fordel den flydende chokolade over og sæt bagepladen på køl.
  4. Når chokoladen er stivnet skæres den ud i ca. 20 Snickers-barer.

Tip

  • Hvis peanuts hakkes i samme foodprocesser som rosin- eller karamelmassen, kan man med fordel hakke peanuts først, så foodprocesseren ikke er snasket til med rosin eller karamel.
  • Det er en god idé at lade chokoladen få stuetemperatur før barerne skæres ud. Dette forhindrer chokoladen i at knække.
  • Når peanuts skal trykkes lidt ned i karamelmassen, kan man med fordel lægge et stykke bagepapir over, så man ikke får karamel på fingrene.
  • Snickers-barerne smager godt med lidt flødeskum til.

Opskriften er med inspiration fra malenemandrup.dk.

3s COMMENTS

3 thoughts on : Sunde Snickers

  • Simon
    maj 18, 2016 at 8:58 pm

    Kan godt lide man skal tage bunden ud af køleskabet hehe 😉 tak for opskrift glæder mig til at prøve

    • Maria
      maj 22, 2016 at 9:07 pm

      Hej Simon,
      Haha, ja det kan måske give lidt af en udfordring :-p
      Håber du bliver ligeså begejstret for dem som jeg er.

  • Per Lynnerup
    marts 28, 2016 at 5:28 pm

    Jeg har ikke prøvet at lave disse Snickers, men jeg har spist én med største velbehag – med flødeskum – og det var en himmelsk fornøjelse!

Skriv et svar til Per Lynnerup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *